Konsekvensen af ikke at handle

Mange oplever en opsigelse som en voldsom forandring – ikke bare i deres arbejdsliv, men også som et decideret tab af personlig identitet.  

For en del mennesker bliver en ledighedsperiode en mulighed for at foretage en justering af karriere og arbejdsliv, så det tilpasses den livssituation man befinder sig i. Ja, måske er det i virkeligheden hér muligheden for at redefinere dig selv opstår, og du begynder at gå efter at lande drømmejobbet. 

Virksomheder oplever løbende, at tilpasnings- og forandringsprocesser er nødvendige, og det ses som naturligt for en virksomhed, at den tilpasser sig krav fra forskellige interessentgrupper og de omgivelser, som virksomheden opererer i. 

Bør medarbejdere agere ud fra en lignende tilpasnings- og forandringsstrategi? JA – hvorfor ikke? 

Når vi som unge mennesker starter i job og skaber en karriere, er det selvfølgelig med udgangspunkt i vores drømme og det liv, vi ønsker at skabe – både karrieremæssigt og i vores privatliv. Men hvor ofte får vi foretaget de justeringer og tilpasninger, som er nødvendige under vejs, når vores livssituation ændrer sig? 

Hvorfor fortsætter vi som mennesker med at gøre det samme og gå i samme retning, når rammerne og forudsætningerne ændres? For eksempel: 

  • Når indholdet af jobbet ændrer sig i en retning, som ikke er rigtig for dig 
  • Når jobbet bliver rutinepræget, og inspirationen og motivationen ikke længere er tilstede 
  • Når forudsætningerne i vores privatliv ændrer sig – måske oven i købet på flere områder 

Først når forandringerne indtræder, bliver vi for alvor opmærksom på konsekvenserne. Her tænker de fleste, at de BØR gøre noget – men mange af os får sjældent gjort noget. Statistisk set bliver vi som ansatte opsagt 1,5 gang i vores karriere, og det kan blive et afgørende vendepunkt for os.  

Med et outplacement- eller karriererådgivningsforløb oplever mange, at de med sparring og rådgivning har fået et nyt perspektiv på hvilken retning, de skal bevæge sig for at lande drømmejobbet, der passer ind i deres livssituation. På den måde får de genskabt de optimale rammer for deres videre karriere og for deres personlige identitet.

da_DKDanish
Scroll to Top